Om mig

Mit billede
Møllegade 3, København N, Denmark
[superkaffeforsyningen] er den lokale kaffebar for alle! Hovedfokus er på kaffen; så vi klarer dit mokkafix + at vi kan afhjælpe den værste sult med morgenmad fra morgen til aften. Kaffebønnerne kommer fra The Coffee Collective og kaffen bliver produceret på en La Marzocco Linea (en italiensk tøs af en espressomaskine som kaldes Emma), teen er fra LØV, læskedrikke fra Hancock og San Pellegrino & brødet kommer fra Meyers Bageri. Åbningstider: man - tors.: 08:00 - 21:00, Fredag: 08:00 - 18:00 Weekend: 10:00-18:00 Tlf.: 32 112 115 Mail: superkaffeforsyningen@gmail.com

onsdag den 4. februar 2015

Vi er tilbage på bloggen; livet på kaffebaren på Møllegade – og også hos søsteren [Superkaffeforsyningen II] på Birkegade – går nemlig stadig sin gode gang. Nytåret er overstået, og 2015 er startet ud med vanligt januargråvejr, regn og rusk, nu overtaget af vinterkulde og slud.

Men kravl i ly hos os og få varmen. Enten for at hente den daglige latte to-go på kaffe-klippekortet, for at catche op med venner, for at læse avisen, for at møde din date, for at kurere tømmermændene med en varm toast og en Fritz Kola eller noget helt andet.

Vi har opdateret kaffekortet en smule. Det betyder, at du nu får din filterkaffe i en stor kop, stadig til 25 kr. og 10 kr. for refill, og at varm kakao nu fås i både børne- og voksenstørrelse.

Kom forbi og drik din yndlingskaffe. Vi, Donny Hathaway, Bob Dylan og alle de andre glæder os til at se dig!


fredag den 18. maj 2012

Nye åbningstider

Nye kører vi med nye og udvidede åbningstider!!!

Mandag- torsdag: 8 - 21
Fredag: 8 - 18
Weekend: 10 - 18

Så nu er der endnu større mulighed for at nyde kaffen hos os

+ kaffe er kærlighed i en kop!

lørdag den 10. september 2011

Anmeldelse i Politiken

så er dagen oprandt, hvor [superkaffeforsyningen] har fået den store ære af at træde ind i den liga, hvor man bliver anmeldt i cafekontrollen i Politikens IByen-tillæg.
[superkaffeforsyningen] har fået en meget flot og fin anmeldelse og god omtale; men jeg vil lade det være op til jer selv at læse og bedømme - så det er bare at følge linket
miniputcafe har rigeligt med hyggefaktor

onsdag den 13. juli 2011

Bøger fra Møllegades Boghandel

Det er sommer i [superkaffeforsyningen] - også selvom vejret heller ikke altid agerer sådan - og sommer er på mange måde også lig hyggelæsning af gode bøger; [superkaffeforsyningen] har i samarbejde med Møllegades Boghandel fået nogle bladreeksemplarer over i kaffebaren, så der kan hentes inspiration til noget sommerferielæsning.
Det lille udvalg indbefatter bl.a. Haruki Murakami, Jack Kerouac, Gertrude Stein, Pentti Saarikoski, Paul Auster & Jonathan Safran Foer.
Og nu når vi er i afdelingen for læsestof så er [superkaffeforsyningen] også blevet abonnent på Der Spiegel, så det er også at finde i kaffebaren.

søndag den 26. juni 2011

Lidt kunst

Det går rigtig godt i [superkaffeforsyningen]; der bliver lavet en masse kopper kaffe og mer og mer godtfolk strømmer til.
Så der bliver også præsteret noget kunst i form af latte art, og nedenfor får I lige pragteksemplaret; det flotteste kunst får jeg ellers altid lavet i to go-kopperne (hvor det ikke er synligt på samme måde), men denne gang lykkedes de kunstneriske udfoldelser i de rigtige rammer.

tirsdag den 24. maj 2011

[superkaffeforsyningen] bliver spottet og opdaget



[superkaffeforsyningen] er kommet godt fra start, der har været godtfolk forbi i gode mængder.
Kaffekoppen fanger mange blikke og gør folk der passer ned igennem Møllegade opmærksom på [superkaffeforsyningen]'s eksistens, og Herman gør også sit til at tiltrække opmærksomhed med mottoet: Kaffe er kærlighed i en kop - både til her & der.
Udover den form for opmærksomhed er superkaffeforsyningen også blevet spottet af et par blogs og fået fine omtaler og ord med på vejen;
Superkaffeforsyningen åbnet på solfyldt plet i Møllegade
Kaffe er kærlighed i en kop…

Så [superkaffeforsyningen] understreger nok alt i alt, at Møllegade er det nye sort!

søndag den 22. maj 2011

Uge 1 og status

Så har [superkaffeforsyningen] tilbagelagt den første uge med åben for godtfolk - og der er blevet taget rigtig godt imod [superkaffeforsyningen].
Så sidder nu og er helt overvældet over modtagelsen og den positive respons; og sidder bekræftelsen af at Møllegade er det nye sort!
Udover mund til mundmetoden, er rygtet også begyndt at brede sig på de elektroniske platforme; [superkaffeforsyningen] er blevet meget positivt bemærket på denne blog:
kaffe er kærlighed i en kop

Til at slutte af med, vil [superkaffeforsyningen] lige bringe nogle stemningsbilleder fra den første uge: