Om mig

Mit billede
Møllegade 3, København N, Denmark
[superkaffeforsyningen] er den lokale kaffebar for alle! Hovedfokus er på kaffen; så vi klarer dit mokkafix + at vi kan afhjælpe den værste sult med morgenmad fra morgen til aften. Kaffebønnerne kommer fra The Coffee Collective og kaffen bliver produceret på en La Marzocco Linea (en italiensk tøs af en espressomaskine som kaldes Emma), teen er fra LØV, læskedrikke fra Hancock og San Pellegrino & brødet kommer fra Meyers Bageri. Åbningstider: man - tors.: 08:00 - 21:00, Fredag: 08:00 - 18:00 Weekend: 10:00-18:00 Tlf.: 32 112 115 Mail: superkaffeforsyningen@gmail.com

lørdag den 10. september 2011

Anmeldelse i Politiken

så er dagen oprandt, hvor [superkaffeforsyningen] har fået den store ære af at træde ind i den liga, hvor man bliver anmeldt i cafekontrollen i Politikens IByen-tillæg.
[superkaffeforsyningen] har fået en meget flot og fin anmeldelse og god omtale; men jeg vil lade det være op til jer selv at læse og bedømme - så det er bare at følge linket
miniputcafe har rigeligt med hyggefaktor

onsdag den 13. juli 2011

Bøger fra Møllegades Boghandel

Det er sommer i [superkaffeforsyningen] - også selvom vejret heller ikke altid agerer sådan - og sommer er på mange måde også lig hyggelæsning af gode bøger; [superkaffeforsyningen] har i samarbejde med Møllegades Boghandel fået nogle bladreeksemplarer over i kaffebaren, så der kan hentes inspiration til noget sommerferielæsning.
Det lille udvalg indbefatter bl.a. Haruki Murakami, Jack Kerouac, Gertrude Stein, Pentti Saarikoski, Paul Auster & Jonathan Safran Foer.
Og nu når vi er i afdelingen for læsestof så er [superkaffeforsyningen] også blevet abonnent på Der Spiegel, så det er også at finde i kaffebaren.

søndag den 26. juni 2011

Lidt kunst

Det går rigtig godt i [superkaffeforsyningen]; der bliver lavet en masse kopper kaffe og mer og mer godtfolk strømmer til.
Så der bliver også præsteret noget kunst i form af latte art, og nedenfor får I lige pragteksemplaret; det flotteste kunst får jeg ellers altid lavet i to go-kopperne (hvor det ikke er synligt på samme måde), men denne gang lykkedes de kunstneriske udfoldelser i de rigtige rammer.

tirsdag den 24. maj 2011

[superkaffeforsyningen] bliver spottet og opdaget



[superkaffeforsyningen] er kommet godt fra start, der har været godtfolk forbi i gode mængder.
Kaffekoppen fanger mange blikke og gør folk der passer ned igennem Møllegade opmærksom på [superkaffeforsyningen]'s eksistens, og Herman gør også sit til at tiltrække opmærksomhed med mottoet: Kaffe er kærlighed i en kop - både til her & der.
Udover den form for opmærksomhed er superkaffeforsyningen også blevet spottet af et par blogs og fået fine omtaler og ord med på vejen;
Superkaffeforsyningen åbnet på solfyldt plet i Møllegade
Kaffe er kærlighed i en kop…

Så [superkaffeforsyningen] understreger nok alt i alt, at Møllegade er det nye sort!

søndag den 22. maj 2011

Uge 1 og status

Så har [superkaffeforsyningen] tilbagelagt den første uge med åben for godtfolk - og der er blevet taget rigtig godt imod [superkaffeforsyningen].
Så sidder nu og er helt overvældet over modtagelsen og den positive respons; og sidder bekræftelsen af at Møllegade er det nye sort!
Udover mund til mundmetoden, er rygtet også begyndt at brede sig på de elektroniske platforme; [superkaffeforsyningen] er blevet meget positivt bemærket på denne blog:
kaffe er kærlighed i en kop

Til at slutte af med, vil [superkaffeforsyningen] lige bringe nogle stemningsbilleder fra den første uge:



mandag den 16. maj 2011

Første dag i [superkaffeforsyningen]

Så er den første dag i [superkaffeforsyningen] vel overstået; og det er gået over al forventning!
Er helt overvældet over, hvor godt det er gået, og hvor god stemning og atmosfære der har været, samt den fantastiske interesse, som der har været for [superkaffeforsyningen].
Her er et par stemningsbilleder fra den første dag, som lige er nået at blive taget og foreviget...

PS: Og [superkaffeforsyningen] har fået sig en husven - Herman - som byder al godtfolk velkommen med mottoet: 'Kaffe er kærlighed i en kop'.

+ til dem der vil følge mere spontane og løbende opdateringer omkring [superkaffeforsyningen] kan med fordele følge facebooksiden:
Den officielle facebookside for [superkaffeforsyningen]





tirsdag den 3. maj 2011

[superkaffeforsyningen] tager virkelig form

[superkaffeforsyningen] tager virkelig form i de her dage; og rykker virkelig tæt på, snart, at kunne slå dørene op for godtfolk.
Det er alle de små detaljer, der bliver arbejdet på, for de er virkelige vigtige og tager mere tid end man lige tror - men der er fremdrift i gestaltningen af [superkaffeforsyningen].
Det er rigtig dejligt, at se ens ideer fra tegnebrættet udfolde sig til et reelt koncept; det bliver ret at fremvise for alle interesserede og nysgerrige sjæle + at forsyne folket med en masse superkaffe; Emma og jeg for også øvet os i disse dage.




onsdag den 20. april 2011

Espressomaskinen Emma oppe at køre + den første kaffe

Så oprandt den store dag, hvor espressomaskinen Emma blev sat op og producerede den første kop kaffe!
Hun er en fantastisk tøs og det var en superkop kaffe - ren kærlighed.
Det er også et hæftigt liine-up [superkaffeforsyningen] holder sig med La Marzocco espressomaskine, Mazzer Robur kværn og kaffebønner fra The Coffee Collective; det er udsøgt og går perfekt i spænd med det statement, der ligger i navnet [superkaffeforsyningen].
Så nu ser jeg frem til at forsyne sommerglade og skønne mennesker med superkaffe!



tirsdag den 12. april 2011

Opbygning og indretning

Håndværkerne er i fuld sving med at gøre klar til alle [superkaffeforsyningen]'s behov - så der er både tømre, elektriker og blikkenslager på sagen; og det bliver rigtig godt!
Espressomaskinen er også blevet henten ned til Møllegade fra opmagasineringen, så opstillingen og monteringen af den begynder i næste uge.
Så gestaltningen af [superkaffeforsyningen] bliver mere og mere virkelig og tager reel form; dvs. at  midt maj vil dørene med al sandsynlighed bliver slået op, men nærmere info herom vil følge!
Her er nogle billeder af, hvordan [superkaffeforsyningen] tager sig ud lige pt.


torsdag den 7. april 2011

[superkaffeforsyningens]'s supercool kopper

Så er [superkaffeforsyningen]'s megafede kopper blevet bestilt hjem; det har krævet en del research og lidt detektivarbejde for at opstøve disse retrocool skønheder, men med lidt hjælp fra et givtigt forum på espressobar.dk er de blevet opsporet i England og er på vej til Nørrebronx.
Glæder mig sindssvagt meget til at serverer supergod kaffe for jer allesammen, når dørene bliver slået op til [superkaffeforsyningen], hvilket forhåbentlig bliver på et tidspunkt i maj.
Derudover går det bare over stok og sten, og det skrider rigtig godt fremad - håndværkerne arbejder flittigt og det bliver rigtig godt!

 

onsdag den 30. marts 2011

[superkaffeforsyningen]+ The Coffee Collective


[superkaffeforsyningen] har fået en vigtig samarbejdsaftale i hus i dag; nemlig et samarbejde med de mest avantgarde kaffedrenge i Danmark. Så det er virkelig en fryd!
Var nede hos dem i Jægersborggade og snakke udstyr, kaffe og endnu mere, samt var med til en cupping session; så det har været en helt fantastisk dag i kaffenørderiets tegn!

Smider lige linket til mine nye side-kicks' hjemmeside:
The Coffee Collective

tirsdag den 29. marts 2011

[superkaffeforsyningen] i Møllegade 3, Kbh. N

[superkaffeforsyningen] har nu skrevet under på lokaliteterne Møllegade 3 på Nørrebro i Kongens København.
Det er nogle rigtig fine lokale, som jeg har fået fundet frem til; selvom de har ligget gemt godt af vejen - men det ændrer sig nu, hvor [superkaffeforsyningen] kommer til at residere og gestalte sig på adressen.
Der er lidt tid til dørene bliver slået op; håndværkerne skal lige ind og rumsterer lidt, så [superkaffeforsyningen] kan blive helt tiptop køreklar.
Men folkens, nu ved I, hvor I, inden alt for længere kan forsyne jer med rigtig god kaffe.

Her lidt billeder, som viser de nøgne lokaler ved overtagelsen; nu skal der indrettes og designes!



onsdag den 19. januar 2011

Et skridt tættere på

Så fik jeg taget næringsprøven, hvilket vil sige, at jeg nu har ret og autorisation til at få næringsbrev og drive kaffebar.
Det gik nemt, smertefrit og var hurtigt klaret, men ikke desto mindre er det en dejlig opgave at have bragt godt i hus, da det jo er en af de altafgørende forudsætninger for at realisere [superkaffeforsyningen].
Så nu har jeg bevis på, at jeg ved noget om skatteregler, fødevaresikerhed og arbejdsmiljø. Og dermed er der nu taget endnu et skridt i den rigtige retning, og der er fremdrift i hele projektet.
Næste afgørende faktor er at få byggetilladelsen fra kommunen i hus, men det kommer forhåbentligt også meget snart.